Et bryllup skal fejres med et unikt og personligt kort

30. august 2015

Min søde moar skal til glo bryllup. Det vil hun gerne markere med et bryllupskort. Så i den forbindelse, bad hun mig kreere et kort, som passer specifikt til parret, som holder bryllup. Det er således moderen min, der har stået for farvevalg og ønsket design.

Håber du deler smag med min mor. Jeg synes i hvert fald, at kortet til bryllup er blevet ganske fint og personligt <3

Bryllup

AF MATERIALER HAR JEG BRUGT:

Hvid karton, 2 grønne nuancer karton, karton fra Maja Design med blomster.
Alt karton købt hos min gode ven Carsten fra Lunahobby – se hans side her

Dies fra Spellbinders:
5×7 Matting Basics A, Fleur de Elegance, Labels Four, die nr. 6 samt hjørnet fra Lace Hearts.

Marianne Design: Rings LR0238

SÅDAN HAR JEG GJORT: (Undskyld jeg ikke har målene. Glemte dem i farten – men prøv dig frem) Færdigt mål er 14 x 18,5 cm, så det er da et udgangspunkt 🙂

Lav basiskortet. Saml og monter hhv. mørk grøn, hvid, lys grøn og det blomstrede karton med klæbepuder. Herpå fastgøres bånd i siden (to styks så der dannes et kryds),

Monter nu Fleur de Elegance (hvid karton) samt i blomstret karton, Labels Four. Af die 2 Fleur de Elegance laver du en mørkegrøn og en hvid (tekst lavet på cpu inden diecut). Den mørkegrønne deler du i to og sætter på så der er mellemrum. Sidst men ikke mindst sæter du den hvide med tekst på. Husk i øvrigt at sætte hjørne på, inden du monterer alle de samlede dele på basiskortet.

Ringene har jeg lavet i guld og sat små perler på.

Til sidst er der pyntet med blomster, sløjfe og perler fra rodekassen.

Min mor blev overlykkelig for kortet og mener det er en god gaveide fremfor blomster, da det ikke visner 🙂

Kreative hilsner og ønsket om en fantastisk søndag – Sanne 🙂

 

Følg med på Facebook her!

Share This Post

SE OGSÅ:

1 Kommentar

  • Reply Bryllupskort - Scrappe SanneScrappe Sanne 19. maj 2016 at 09:11

    […] kan se her, hvilke materialer jeg har benyttet og hvordan det er […]

  • Skriv et svar

    Back to top